I 2024 drager Clement landet rundt bl.a. med foredragene: “De næste 25 års verdenshistorie” og “Hvad er dannelse?”

For foredrag og ordstyreropgaver, kontakt Clement direkte for information og prisoverslag på: clement@raeson.dk eller via: Forfatterforedrag, Søren Mensberg (Sierra 79 Artists), Moderator.dk, Lykke Music og Events, ArteBooking eller OneDecision.

Som 16-årig blev Clement Behrendt Kjersgaard (f.1975) optaget på United World College of Hong Kong, hvorfra han blev student i 1994; herefter blev han optaget på Universitetet i Oxford, hvor han læste Filosofi, Politik og Økonomi. Grundlagde i 2002 nyhedsmagasinet RÆSON, som han stadig udgiver. Siden 2004 studievært for DR på et hav af tv-programmer, herunder “Debatten” siden 2010 og “Deadline” i flere omgange – foruden bl.a. “Tal Med Gud”, “Clement Direkte”, “Clement i Amerika”, “Autograf”; “Ugen med Clement”, “Vi Ses Hos Clement”, “Clement Kalder Jorden” og en række specials. Tillige radiovært på “Stafetten” (siden 2020) og “Akkurat” (siden 2023) samt skribent, redaktør, forlægger og manuskriptforfatter.

Udnævnt af fagbladet Journalisten til Danmarks mest magtfulde journalist (2011), modtager af Publicistprisen (2011), vinder af tre TV-Priser (2004, 2007 og 2011) og modtager af Berlingskes Journalistpris på 100.000 kr. (2013). Grundlægger af Vidensfestival (2012, udsolgt igen i 2023+2024) og af magasinet ÆRA, der modtog 6 af 6 hjerter i Politiken (2021). I samarbejde med rockmuseet Ragnarock lancerede han i 2023 det årlige arrangement Musikken bag historien – historien bag musikken og i 2024 præsenterede han kulturfestivalen Oplev kulturen i Aarhus (premiereudgaven blev udsolgt).

Herunder aktuelle foredragstitler. Bemærk: Alle de nævnte foredrag kan kombineres og andre emner kan aftales.

► Kan demokratiet tabe? Over de senere år har en bølge af uro og turbulens ramt politik i store dele af verden. Men udfordringerne går længere tilbage end det ser ud – og magthaverne har endnu til gode at forstå krisens omfang.

► Hvad er dannelse? Modtagelsen af udviklingen indenfor AI (kunstig intelligens) har afsløret, at vi som samfund – herunder: i den politiske verden og uddannelsessektoren – har forsømt at opdatere vores billede af (og idealer for) dannelse, uddannelse og demokrati. Dermed har vi allerede begået vores næste store fejltrin: Vi skruer ukritisk op for teknologien – præcis som for 25 år siden. Denne gang kan konsekvenserne vise sig endnu vanskeligere at håndtere.

►Fremtiden er her snart: De næste 25 års verdenshistorie: Siden Ukrainekrigens begyndelse i februar 2022 har Europa – og resten af verden – skullet indse, at fremtiden er en anden end vi troede (eller: håbede?) Med ængstelse følger vi udviklingen – ikke kun i Ukraine, men også omkring Gaza og Taiwan. Konsekvenserne er større, end de fleste – herunder politikerne – tør indrømme. Er vi på vej mod en ny verdensorden – eller ingen? Og hvad afgør magtfordelingen – herunder: Rollerne til USA, Kina og Europa?

► Ledelse i en ny tid: Vilkårene for ledelse er under hastig forandring og klassiske begreber som “magt” og “autoritet” er pludselig til konstant forhandling. Paradokset er tydeligt: Løsningerne, der tilbydes, er ofte overfladiske – eller ligefrem forkerte. Mens dem, der undervurderer udfordringerne, risikerer at miste både magten og sig selv.

► Kampen om klimaet er kun lige begyndt: På få år har klimaspørgsmålet kilet sig ind nær toppen af den politiske dagsorden. Det skaber nye kløfter og nye konflikter på kryds og tværs af vores vante forestillinger om hvordan politik fungerer.

► Kan uddannelsessystemet genopfinde sig selv? Om at opstille nye idealer for dannelse og uddannelse: Hvis nogen i den danske uddannelsesverden håber at få arbejdsro, vil de blive skuffede. Uddannelse bliver en kampplads over de kommende år, dels fordi en række af de største samfundsudfordringer vil resultere i nye krav og vilkår, dels på grund af de dilemmaer og paradokser, sektoren selv – i årtier – har skubbet foran sig. Hvis ikke folk i uddannelsessektoren – fra folkeskolen til forskningsverdenen – selv anerkender udfordringernes omfang, vil andre (ganske snart) sætte retningen for dem.

► Dansk politik i forandring: Valget i 2022 var historisk. Men udviklingen har været længe undervejs – og der tegner sig en række dilemmaer, ingen forudså for få år siden.

► Fremtidens medier – og fremtidens journalistik:  Techgiganterne forandrer vilkårene for offentligheden og for demokratiet – skal journalistikken forny sig, skal den først finde tilbage til sine egne grundværdier. Det kræver et opgør med mange af de illusioner, der over de sidste tre årtier har stækket og svækket mediebranchen.

Spørgsmål om foredrag og ordstyreropgaver? Kontakt os direkte på clement@raeson.dk

FRA “FARVEL TIL STORBRITANNIEN” (2019)

PORTRÆTFOTO: TOMMY FROST