Single post

Tale til åbningen af Kulturmødet 2019 (22/8)


For tre årtier siden,
Der faldt muren i Berlin,
Og det allermindst sandsynlige
Blev sandt:
At du kunne tro på tiden,
På den verden, der var din
At den ville stå der stadig
Når du selv engang forsvandt

For tre årtier siden,
fik de naive ret,
for tre årtier siden,
var det frygten, der blev træt

Men den kom snart tilbage (frygten)
og vi giver den gerne grund
For vi driver nu planeten
Ud til kanten af sig selv
Der står vi så,
Den dag, når indlandsisen når i bund
Og får se
om vi kan indfri vores gæld

Hvad med at sælge Grønland nu,
Før det som dug forsvinder?
Så kan den store mand i Washington
Tabe mens han vinder?

Kan vi sælge hele Danmark?
Før fjorden sluger Mors?
Kan vi bytte os til højland
For det lavland, der er vores?

Nej. Ikke alting er til salg
Og ikke alt er svære valg
Vi holder fast i det, vi er
Og er os selv bekendt:
Så ta’ lidt flere sure rønnebær
Hr. præsident!

Men virkeligheden er, at virkeligheden den er løs
Den er løbet løbsk og vild og fri
Verden den er søvnløs, den er flakkende, nervøs
For ingen ved hvad retning vi skal i

II.

Hvem har tid til kultur, nu? Når verden brænder sammen?
Når virkeligheden selv går agurk og bryder rammen?
Kan nogen fantasi hamle op med det vi ser,
Når ingenting i verden følger nogen regler mere?
Hvem har tid til kultur, nu, når kloden går amok?
Hvis vi HAR så meget af det – kultur – så har vi måske nok?

Har vi det? Har vi kultur nok?

Shakespeare ville sige: Husk at verden er en scene
Hvor alle går med egne masker på
Hvis han har ret i det, så er vi virkelig helt alene
Ingen kender nogen
Og ingen kan forstå
Andet end den smule, som masken slipper ind
Der er kun en stribe lys, på væggen i dit sind

Kultur og kunst skal lære os at rejse uden kort
Dér, hvor kaos kun har kaos indeni

Når alting bliver politisk og politik bliver sport
Så skal man møde magt med fantasi

Så skal man kunne se det for sig,
Det, som ikke er,
Men kunne være, kunne blive, til

Så skal man kunne vise andre,
Vise verden, vise jer
Hvad man tror. Og hvad man tør. Og vil

III.

Meget ved vi ikke,
Men ét alligevel:
At vi har ikke nok endnu,
Og ikke i os selv

Derfor er vi her på jorden
Og på en lille ø i fjorden
Så lad dig føre væk og helt til verdens ende, men:
Om 48 timer, så ses vi her igen

theme by teslathemes