Når naturen ser på mennesket og tænker, nok er nok
Når polerne så smelter og planeten går amok
Når havene de stiger, så det flade lave Danmark
Forvandles til en banke under vand
Ja, når havene de stiger, så det smørhul der var Danmark
Bli’r et rev af snavs og plastikposer, iltsvind, grus og sand

Vil nogen savne Danmark? Lidt? Reminiscere?
Vil nogen drømme lidt på dansk, når Danmark ikke er der mere?
(Nej)

Vil svenskerne mon sejle ned og redde lidt med hjem,
Et Guldhorn? Nogle Faxe Fad? Lidt Kierkegaard? En ostemad?
(Den ostemad, som Svante forleden efterlod på bordet
Da digteren skrev om døden og døden tog ham blidt på ordet)

H.C. Andersen bliver købt af Disney til et nyt format
De udvider ”The Avengers” med Den Tapre Tinsoldat
Vil kineserne så købe Grundtvig, Rundetårn og Rosenborg?
Vil Shanghai falme trindt om land og blomstre som en rosengård?

Nogle tror på håbet. Nogle håber mest på troen
Nogen siger ro på. Men der er ikke ro for nogen
Hver gang vi samles her, på Mors, så håber vi på trods
Vi ved det godt, men lad det lige blive mellem os:

Når dommedag den kommer, og det gør den ganske snart
Er det ikke Christiansborg, der står med gode råd parat

Politik? Er rent teater nu, bare uden plot
En præsident? […] Han er i dag: En hofnar uden slot

Politik er blot reality med magtens mænd og kvinder
Enhver vil være statsminister, undtagen valgets vinder

Politik er blot en farce, nu, for magten den er strøget
Blev der nogensinde svaret klart, så blev der også løjet

Så svar, dem skal vi finde i kunst og i kultur
Dan dig! Søg din viden, nu og læs dem efter tur
Pontoppidan og Holberg, Blixen, Ditlevsen og Bang?
De er fine. Men vi må højere op i filosofien denne gang
Måske Kierkegaard kan redde os fra klimakrisens sump?
Nej.
Jeg tror, at vi gør klogest i at læse …. Rasmus Klump

For når polerne nu smelter og havet æder Norden
Så må vi bygge skibe, og sejle rundt om jorden
Når vi sammen går for langt, må vi sammen finde vej
Du må finde nogle venner først, så de kan finde dig

Når dit første skib det kæntrer, når det andet skib det smadres,
Når det tredje skib det strander på en hval
Når det fjerde skib det dækkes af en forhistorisk jungle
Når du farer vild i Troldeskov og dal
Så start igen. Og byg et nyt. Og sæt en anden kurs
Når du intet har at bygge af, du kun har dig, din sjæl, din dag
Så start igen. Som Rasmus Klump: Bare kom afsted.
Så snart du ved, du har de andre med!

*

Og når Danmark er forsvundet, slugt af havet, skyllet bort
Slettet helt af globus, GPS og verdenskort
Når skibene de sejler der, hvor København det lå
Er der kun én ting at kende stedet på:

En pige med en fiskehale, født til jorden som
Den vil være dagen efter at den store bølge kom

Hun sidder endnu der, hvor Langelinie lå
På det hav, der nu igen er hendes hjem
Det er stadig mennesker, hun oftest tænker på
Hun tænker: Heldigt, at jeg aldrig blev som dem!