Hvor blev virkeligheden af?
Er der lidt af den tilbage?
Eller lever vi for alvor i en drøm?
Har virkeligheden kastet los?
Er den sejlet uden os,
Og ligger vi – som vraggods – i dens slipstrøm?

Verden, den er ikke som den næsten lige var
Vi ved nøjagtig hvad vi havde
Aner ikke hvad vi har!
I søvne går vi nu igennem historien
Uden at vide hvor vi skal hen!
Forsøger du at gi’ mig en retning
Så vil jeg straks tvivle på dig – og på den!
For tvivle kan vi, tro tør vi ikke!
Håbe? Kun i ét enkelt sekund
Hvem kan se forskel på kunstigt
Og ægte –
på ”nu” og ”for evigt” –
på godt og –
på dét, vi engang kaldte… ondt?

Skærmen løfter dig ud af dit hus og dit hjem
Ud af dine tanker – hvem behøver også dem?
“Lille skærm på væggen dér
Se mig – og sig hvem du ser:
Vis mig hvem jeg er!
Vis mig hvem jeg bli’r!
Og vis mig hvem jeg havde været
Hvis ikke du havde været her!
Hvis ikke jeg var blevet din
Din barn
Dit værk
Dit spejl
Alt, jeg er, er dig:
Min sjæl?
Din fejl!”

Skærmen i hånden
Er splinten i øjet!
Fuglen er fanget!
Sjælen er fløjet!
Og verden ligner noget, der er… løgn
Løgnen ligner noget, der er… værre
Ingen kan skelne vores stemmer i støjen
Vi var flere igår
Idag er vi færre

Skærmen i hånden
Er splinten i øjet!
Fuglen er fanget!
Livet er strøget!
Men det, der er falsk
Forsvinder på vejen
Og så bli’r verden for alvor
Din egen!
La’r du så stå til?
Eller står du imod?
Når andre
Ta’ det sted, hvor du stod?
Find veje at gå
Nye steder at stå
Tanker, hvor du roligt kan havne
Du har endnu så meget at savne
*
Åbningsdigt til Kulturmødet Mors 21. august 2025