I 2020 gik verden 
med ét så hurtigt i stå
At den følelse, du havde, 
Stod stille i luften
Og de tanker, du var midt i,
Stadig ligger, hvor de lå

Dem, der var på rette vej, 
de fortsatte roligt afsted!

Dem, der dengang stod udenfor,
Er stadig ikke med!

Dem, der havde det meste,
Har nok fået mere med tiden

Dem, der manglede noget?
De har ventet lige siden!

Et må vi lære af de sidste par år
En ting måske enes om:
Det er godt at være alene
Men det er hurtigt man føler sig ensom

Det er godt at sidde derhjemme
Det er godt at stoppe lidt op
Det er godt at få en pause
Den er bedst, når den holder op

Brugte du tiden til at finde dig selv?
Er det så dig, du er nu?
Tillykke! Men det er nu alligevel
Dit gamle dig, vi ska’ bru’

For vi skal være nogle, der duer til hinanden
Til verden og ikke til skærmen

Vi skal være os selv, blandt hinanden
Os selv, midt i flokken – og sværmen

Vi skal være nogle, der virkelig ved:
At virkeligheden kommer os ved

For verden omkring os, gik aldrig i stå
Alt, der gik galt, blev ved med at gå (galt)
Og alt, der gik godt? Må vi så finde igen
Før vi vænner os til kun at sidde hen 

Vores fremtid blev udskudt, 
Og drømmene tavse
Men problemerne? 
De tog aldrig en pause!

Krig og klima –
Rusland og Kina!

Ikke støt og roligt men i stadig større fart:
Historien samler tempo nu, som sku’ den slutte snart!

Er det fortidens ekko, vi hører så forstærket?
Når skuddene de runger ved atomkraftværket?
Er det fremtiden, der kalder, som et varsel om
At vi ku’ ha’ forberedt os på de ulykker, som kom?

Der er ikke altid håb,
Men der er altid håb om håb
Så find et øjeblik at håbe i
Og find et rum at råbe i

Kunsten kan og kunsten skal
Vise sjælen nye veje
Det, der var en sprække, det er måske en port
Det, der var umuligt?
Det er allerede gjort

Kunsten hvisker i dit hjerte, 
som var det kun til dig
Og minder om en fremtid, 
endnu før den viser sig

*

Så følg mig lidt på vejen
Lad din undren blive vores
Man deler hvad man søger
Når man mødes her på Mors!