Herunder aktuelle foredragstitler. Bemærk: Alle de nævnte foredrag kan kombineres og andre emner kan aftales. Varighed: 30-45 minutter til 2 timer, typisk med inddragelse af publikum via spørgsmål-og-svar. For mere information, kontakt Clement Kjersgaard direkte på: clement@raeson.dk

► Hvad vores syn på AI siger om os. Siden lanceringen af Chat-GPT i november 2022, er der blevet opbygget et sæt af forventninger til AI, der skaber en række kolossale risici. Det er ikke teknologien selv, der er problemet. Problemet er de stærkt tvivlsomme formodninger, der – med enorm hast – gøres til grundlag for alvorlige og vidtrækkende beslutninger. Forløbet har allerede illustreret, at vi står overfor langt større dilemmaer, når det gælder bl.a. uddannelse, dannelse og demokrati, end de fleste tør erkende. Og at vi er endnu dårligere forberedt, end vi gik og troede.
.

► Fremtiden er her snart: Hvad der venter verden i 2024 (og derefter): For alle, også de mest priviligerede magthavere og beslutningstagere, er opgaven med at overskue den globale dagsorden blevet langt, langt sværere – dels på grund af udfordringernes skala, dels på grund af deres kompleksitet og forbundethed. I dette foredrag ridser Clement Kjersgaard de største globale dilemmaer op og tegner landskabet for 2024 og 2025 – efterfulgt af god tid til spørgsmål og svar

► Kan demokratiet tabe? Over de senere år har en bølge af uro og turbulens ramt politik i store dele af verden. Men udfordringerne går længere tilbage end det ser ud – og magthaverne har endnu til gode at forstå krisens omfang.

►De næste 25 års verdenshistorie: Er vi på vej mod en ny verdensorden – eller ingen? Hvad afgør magtfordelingen – og rollerne til USA, Kina og Europa?

► Kan uddannelsessystemet genopfinde sig selv? Om at opstille nye idealer i dannelse og uddannelse: Hvis nogen i den danske uddannelsesverden håber at få arbejdsro, vil de blive skuffede. Uddannelse bliver en kampplads over de kommende år, dels fordi en række af de største samfundsudfordringer vil resultere i nye krav til sektoren, dels på grund af de dilemmaer og paradokser, sektoren selv – i årtier – har skubbet foran sig. Hvis ikke folk i uddannelsessektoren – fra folkeskolen til forskningsverdenen – selv tager udfordringerne alvorligt, vil andre (ganske snart) sætte retningen for dem.

I de kommende år er der en oplagt risiko. For det første er det åbenlyst, at en række af de største udfordringer, uddannelsesektoren kæmper med idag, vil tage til. Dét vil give politikere og meningsdannere en anledning til (undskyldning for) at detailregulere sektoren – ikke baseret på nogen sammenhængende helhedsvurdering eller klare værdier, tværtimod: Med en opmærksomhed, der går og kommer, uden at bære det ansvar, der følger med beslutningerne. Hvor man ikke vil tænke på tværs af områder (skole, ungdomsuddannelser, videregående) og målsætninger (dannelse og uddannelse, fx). Hvor man ikke forholder sig til sammnenhæng mellem mål og midler (læs: Penge). Og hvor man konsekvent glemmer, at alt godt tager tid.

► Ledelse i en ny tid: Vilkårene for ledelse er under hastig forandring og klassiske begreber som “magt” og “autoritet” er pludselig til konstant forhandling. Paradokset er tydeligt: Løsningerne, der tilbydes, er ofte overfladiske – eller ligefrem forkerte. Mens dem, der undervurderer udfordringerne, risikerer at miste både magten og sig selv.

► Fra Ukraine til Taiwan – stormagternes spil: Siden Ukrainekrigens begyndelse i februar 2022 har Europa – og resten af verden – skullet indse, at fremtiden er en anden end vi troede (eller: håbede?) Men konsekvenserne er større, end de fleste – herunder politikerne – tør indrømme.

► Kampen om klimaet er kun lige begyndt: På få år har klimaspørgsmålet kilet sig ind nær toppen af den politiske dagsorden. Det skaber nye kløfter og nye konflikter på kryds og tværs af vores vante forestillinger om hvordan politik fungerer.

► Dansk politik i forandring: Dansk politik er under forandring – men det er ikke politikerne alene, der styrer udviklingen. Og turbulensen slutter ikke, når en regering er trådt til – tværtimod.

► Fremtidens medier – og fremtidens journalistik:  Techgiganterne forandrer vilkårene for offentligheden og for demokratiet – skal journalistikken forny sig, skal den først finde tilbage til sine egne grundværdier. Det bliver svært.

Bemærk: Alle de nævnte foredrag kan kombineres og andre emner kan aftales.  For mere information, kontakt Clement Kjersgaard direkte på: clement@raeson.dk