Nyt foredrag: Magtens fremtid

Det er de helt store spørgsmål, Clement Kjersgaard stiller i dette foredrag – bl.a.:

Er vi vågnet op til et kapitel af historien, der vil blive defineret af stormagternes rivalisering, og til en verden af usikkerhed, konflikt og krig?

Vil stormagter som USA og Kina lukke sig om sig selv – bag handelsrestriktioner og grænsekontrol? Og er det et farvel til globaliseringen, som vi kendte den – og til den grønne omstilling, som politikerne har tænkt den skulle se ud?

Er AI over- eller undervurderet – og hvem styrer den teknologiske udvikling?

Er politikerne i stigende grad tilskuere til en udvikling, de ikke længere kan påstå at styre?

Er generationerne – både når det gælder arbejde og værdier – på vej længere og længere væk fra hinanden?

Efter det indledende foredrag er der god tid til spørgsmål fra (og debat med) salen. Hele arrangementet har en fleksibel længde (og kan planlægges i forskellige længder – 30, 60, 90 eller 120 minutter).

Kontakt os direkte for at høre mere om mulighederne på clement@raeson.dk